Kigoma har mange flotte steder. Det ligger jo lige ud til Tanganika søen, så mange steder er der en utrolig flot udsigt ud over søen. Jeg har set tiggere og fattige mennesker, men ikke så mange som jeg havde troet, byen er rigere end jeg havde forestillet mig. - Men fattigdommen findes dog alligevel i høj grad! Den anden dag var vi i en landsby for at hjælpe en familie med bl.a. lidt majsmel og sæbe. Faderen er skredet for familien (hvilket mange mænd desværre gør her), så moderen står nu alene tilbage og skal sørge for familien. Det ældste barn, en pige på 12 år, har været på børnehjem, for at aflaste familien, men nu er hjemmet lukket og hun må bo hjemme igen. Huset de bor i er meget lille og bestod kun af 2 rum. Det var bygget af ler-mursted og havde et bliktag som var bundet til en stor sten i hjørnerne, for at det ikke skulle blæse af. Toilet var lidt ved siden af huset; et lille hul i jorden, omringet af noget der engang har været mure, men nu kun er nogle få ruiner. Da vi kom, var moderen igang med at plukke en høne. Men der var virkelig ikke meget kød på den, så jeg undrede mig over, hvor mange mennesker den kunne række til, så lille og tynd den var. Det var dejligt at kunne hjælpe familien lidt, men underligt at komme kørende i en stor bil i en lille landsby, for at hjælpe én familie. Så det er ikke en holdbar løsning.
Heldigvis ser vi også solstrålehistorierne! Samme dag, lige efter vi havde besøgt familien, kørte vi hen til en lille skole for nogle af de fattigste børn. i skolen får de både tøj og mad, og de så bare så glade ud alle sammen! Det var rigtig dejligt at se! Dér blev der gjort et godt stykke arbejde!
søndag den 31. oktober 2010
torsdag den 21. oktober 2010
Jeg er kun blevet lidt solbrændt :)
Begyndelsen:
Så er jeg kommet til det varme Afrika. Turen herned gik rigtig godt uden større problemer. Vi landede i Dar Es Salaam fredag morgen d. 1. oktober. Vi blev i Dar til lørdag. Tiden brugte vi til at sove lidt og til at udforske byen lidt. Det var utroligt spændende at opleve noget der er så anderledes end det vi kender til fra Danmark. Trafikken var meget kaotisk. Man bruger cykler til transport af ALT – der kan fx sagtens være ca. 20 bakker med 30 æg i hver på bagagebæreren… Kvinder går rundt og bærer alverdens forskellige ting på hovederne og i ”bybusserne”, daladala’erne som de hedder, bliver der proppet så mange mennesker ind, at man overvejer: gad vide om der er ilt nok til dem alle? En spændende by, men vi var trætte da det blev aften, for vi var mange nye indtryk rigere.
Kigoma:
Lørdag fløj vi videre til Kigoma. Vi fik tildelt plads nr. 26d og –f i flyet, men der var kun 14 rækker… Virkelig et meget lille fly, som også lå meget let i luften og hoppede derfor også temmelig meget. I Kigoma kom Just og pigerne og hentede os. Vi er blevet taget rigtig godt imod og føler os allerede som en del af familien. Vi er begyndt at undervise de 2 af pigerne. Har mødt en del andre missionærer. Hils på en sød kone, som kommer i kirken, som vi vil komme til at besøge mens vi er her. Hun snakker kun swahili og hendes mor kun stammesprog. Vi har også fået en del swahiliundervisnig, men det er virkelig et mærkeligt sprog, og når man ikke har sprogøre, er jeg tit ret lost…! Jeg har fundet ud af, at det er en god egenskab at kunne grine af sig selv. Når man fx står på markedet og skal købe lidt grøntsager, og de så begynder at sige noget andet, end det vi har lært… Om mandagen underviser vi nogle unge drenge i engelsk og spiller volley sammen med dem bagefter. Super god måde at møde jævnaldrene på.
På vores værelse har vi mange husdyr. Gekkoer (firben-lignende dyr), myg, kæmpe-edderkopper og en dag var der en død karkelak. Og vi behøver ikke spille musik, for et meget nærtliggende diskotek sørger for at vi hører alt det vi kunne tænke os – og meget mere til. For desværre spiller de fra kl. 6 om aftenen til kl. 3 om natten. Når diskoteket ikke spiller øver kirkens 2 kor, og ofte så højlydt at vi får glæde af bassen og skingre stemmer.
For fuld musik:
De unge, som vi underviser i engelsk, kommer hver lørdag til det, som svarer til IMU. Vi starter med nogle sange hver gang. Af instrumenter er der en guitar og en lille tromme, men med dét bliver der en hel lille lovsangsfest, for alle står og klapper og rokker med i takt til rytmen. Der er både børne- og ungdomssange og den swahiliske udgave af ”O store Gud”. Derefter er der et oplæg/diskussion. Lige nu handler det om Helligånden. Derefter er der mulighed for spørgsmål. De er oprigtig interesserede og spørger fordi de ønsker at blive klogere i deres tro. Ofte spørger de ind til noget, som de har læst i bibelen derhjemme, som de ikke forstår. Efter det forbereder de undervisning til en søndagsskole i en nabolandsby, hvor de tager hen hver søndag. De gennemgår en tekst og snakker om hvordan man formidler det til børn. Derefter bliver opgaverne fordelt. Nogle står for at samle børnene og byde dem velkommen. Andre står for sange, nogle for lege og andre for undervisningen.
Der kommer omkring 12 med hver søndag, så bilen bliver fyldt godt op, for der er plads til 12 og både Susanne, Kathrine og jeg skal også med. Turen starter med en bøn, og derefter kan man høre os langt væk for drengene synger lovsange af fuld hals. Én spiller tromme, resten klapper i hænderne. Super fed oplevelse!
Æresgæst:
I går var vi med til et 'KFS-møde' og som gæst (og hvid) får man hæderspladserne allerforrest i klassen, med ansigterne vendt ned mod hele salen. Det er underordnet, at man ikke har noget at sige, at man bare lytter med ligesom alle andre, men alligevel blev vi bedt om at blive udstildet foran ca. 60-70 secondery-shcool elever.
Ved stranden:
Der er også tid til afslapning og hygge. Den første weekend vi var her, sov vi telt med familien ved en nærliggende strand. Det var super hyggeligt og stranden ligner de billeder man ser i feriekataloger, dog tror jeg ikke, der plejer at være aber, som spiser madrester eller stjæler grydeskeer ved de typiske ferieparadiser…
Så er jeg kommet til det varme Afrika. Turen herned gik rigtig godt uden større problemer. Vi landede i Dar Es Salaam fredag morgen d. 1. oktober. Vi blev i Dar til lørdag. Tiden brugte vi til at sove lidt og til at udforske byen lidt. Det var utroligt spændende at opleve noget der er så anderledes end det vi kender til fra Danmark. Trafikken var meget kaotisk. Man bruger cykler til transport af ALT – der kan fx sagtens være ca. 20 bakker med 30 æg i hver på bagagebæreren… Kvinder går rundt og bærer alverdens forskellige ting på hovederne og i ”bybusserne”, daladala’erne som de hedder, bliver der proppet så mange mennesker ind, at man overvejer: gad vide om der er ilt nok til dem alle? En spændende by, men vi var trætte da det blev aften, for vi var mange nye indtryk rigere.
Kigoma:
Lørdag fløj vi videre til Kigoma. Vi fik tildelt plads nr. 26d og –f i flyet, men der var kun 14 rækker… Virkelig et meget lille fly, som også lå meget let i luften og hoppede derfor også temmelig meget. I Kigoma kom Just og pigerne og hentede os. Vi er blevet taget rigtig godt imod og føler os allerede som en del af familien. Vi er begyndt at undervise de 2 af pigerne. Har mødt en del andre missionærer. Hils på en sød kone, som kommer i kirken, som vi vil komme til at besøge mens vi er her. Hun snakker kun swahili og hendes mor kun stammesprog. Vi har også fået en del swahiliundervisnig, men det er virkelig et mærkeligt sprog, og når man ikke har sprogøre, er jeg tit ret lost…! Jeg har fundet ud af, at det er en god egenskab at kunne grine af sig selv. Når man fx står på markedet og skal købe lidt grøntsager, og de så begynder at sige noget andet, end det vi har lært… Om mandagen underviser vi nogle unge drenge i engelsk og spiller volley sammen med dem bagefter. Super god måde at møde jævnaldrene på.
På vores værelse har vi mange husdyr. Gekkoer (firben-lignende dyr), myg, kæmpe-edderkopper og en dag var der en død karkelak. Og vi behøver ikke spille musik, for et meget nærtliggende diskotek sørger for at vi hører alt det vi kunne tænke os – og meget mere til. For desværre spiller de fra kl. 6 om aftenen til kl. 3 om natten. Når diskoteket ikke spiller øver kirkens 2 kor, og ofte så højlydt at vi får glæde af bassen og skingre stemmer.
For fuld musik:
De unge, som vi underviser i engelsk, kommer hver lørdag til det, som svarer til IMU. Vi starter med nogle sange hver gang. Af instrumenter er der en guitar og en lille tromme, men med dét bliver der en hel lille lovsangsfest, for alle står og klapper og rokker med i takt til rytmen. Der er både børne- og ungdomssange og den swahiliske udgave af ”O store Gud”. Derefter er der et oplæg/diskussion. Lige nu handler det om Helligånden. Derefter er der mulighed for spørgsmål. De er oprigtig interesserede og spørger fordi de ønsker at blive klogere i deres tro. Ofte spørger de ind til noget, som de har læst i bibelen derhjemme, som de ikke forstår. Efter det forbereder de undervisning til en søndagsskole i en nabolandsby, hvor de tager hen hver søndag. De gennemgår en tekst og snakker om hvordan man formidler det til børn. Derefter bliver opgaverne fordelt. Nogle står for at samle børnene og byde dem velkommen. Andre står for sange, nogle for lege og andre for undervisningen.
Der kommer omkring 12 med hver søndag, så bilen bliver fyldt godt op, for der er plads til 12 og både Susanne, Kathrine og jeg skal også med. Turen starter med en bøn, og derefter kan man høre os langt væk for drengene synger lovsange af fuld hals. Én spiller tromme, resten klapper i hænderne. Super fed oplevelse!
Æresgæst:
I går var vi med til et 'KFS-møde' og som gæst (og hvid) får man hæderspladserne allerforrest i klassen, med ansigterne vendt ned mod hele salen. Det er underordnet, at man ikke har noget at sige, at man bare lytter med ligesom alle andre, men alligevel blev vi bedt om at blive udstildet foran ca. 60-70 secondery-shcool elever.
Ved stranden:
Der er også tid til afslapning og hygge. Den første weekend vi var her, sov vi telt med familien ved en nærliggende strand. Det var super hyggeligt og stranden ligner de billeder man ser i feriekataloger, dog tror jeg ikke, der plejer at være aber, som spiser madrester eller stjæler grydeskeer ved de typiske ferieparadiser…
Abonner på:
Opslag (Atom)