Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at blive råbt efter, når jeg går ude. Alle steder vi er, er der altid nogle, som råber mzungu (hvid/fremmed) efter os. Nogle dage er det virkelig belastende, og jeg har lyst til at råbe noget tilbage, men andre dage er det faktisk ret underholdende! Jeg føler, jeg får et lille indblik i, hvordan det må være at være berømt. Der er meget opmærksomhed på kendte mennesker, og alle vil gerne være venner med dem – sådan er det også nogle gange med os… og der kan også være fordele ved det. Fx har vi 2 gange fået en gratis tur med en daladala (bybusserne) – bare fordi vi er hvide piger. En gang kørte vi med en skolebus fyldt med highschool drenge, som kun stoppede for os, den lukkede døren for næsen af en gammel mand, og holdte ikke ved andre stop for at flere mennesker kunne komme på. Jeg må hellere prøve at nyde at være ’kendt’, så længe det varer, men jeg tvivler på, jeg kommer til at savne det, når jeg kommer hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar