søndag den 20. marts 2011

Regn

Når det regner i Tanzania, så regner det! Det er lige før man bliver gennemblødt, bare man tænker på at gå ud… Men som regel varer det kun omkring 2 timer. Derefter er der somme tider småregn i 1 time eller 2, men ellers det klarer op. Så det er heldigvis aldrig heldagsregn, som det ofte er i Danmark. Men det er nu meget godt, at det ikke regner en hel dag, for alting stopper når der regner! Butikker har lukket, aftaler bliver udskudt osv. Det er lidt svært at forholde sig til, når jeg er vant til, at hvis det regner; så må man blive våd, for man skal jo i skole, på arbejde, have handlet osv. Men her må man ofte vente i lang tid på, at mennesker dukker op.


Men det er ikke kun i forhold til menneskers aktivitet, at regnen spiller ind. Den er også destruktiv på andre måder. Den ødelægger nemlig veje. Mange jordveje, som ikke var specielt gode for ½ år siden, er nu blevet noget vanskeligere at køre på. Mange veje består kun af huller, bumper og sten. Men det giver sådan en dejlig udfordring for chaufføren, og hvis man er træt, er man sikker på at vågne på disse veje 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar